Temaaften eller temadag for plejeforældre / titel:
Når hjemme er hos plejefamilien... og mor eller far er psykisk syg.
eller:
Snak om det... med børn i pleje
Hvordan snakker vi med børnene om deres forældre og grunden til, at de er i pleje?
For børnene er det et vigtigt, men også meget følsomt emne.
Især når psykisk sygdom hos forældrene og/eller misbrug er årsag til anbringelsen, kan både plejeforældre og børn have svært ved at finde ord for det, som er galt med mor eller far.
Karen har gennem en lang årrække hjulpet forældre med at snakke med deres børn om hvad psykisk sygdom er. Hun vil dele erfaringer fra og hun vil give ideer til hvordan man kan få hul på samtalerne om de svære emner.
Du vil få:
Spørgsmål, der behandles, vil bl.a. være:
Hvad kan børn tåle at høre?
Hvor gamle skal de være for at vi skal snakke med dem om de svære ting?
Hvordan skaber man en god dialog med barnet, uden barnet oplever det som udspørgen?
I øvrigt:
Dagen/temaaftenen vil bestå af en række oplæg fra Karen Glistrup, fælles udveksling af oplevelser, små øvelser og gruppesamtaler.
Medbring gerne konkrete eksempler på temaer, I finder vanskelige at tale med børnene om.
Karen Glistrup er forfatter til bøgerne:
”Snak om det... med alle børn – en bog følelser i familien
”Hvad børn ikke ved... har de ondt af – bryd tavsheden” (Hans Reitzel, sep. 2014)
”Indeni mig... og i de andre – en bog om børn og følelser” (i samarbejde med illustrator Pia Olsen, Gyldendal, 2015"
"FAR, MOR... og børn - en bog om liv i familien" (i samarbejde med illustrator Pia Olsen, Gyldendal, 2018"
Tak for en fin aften. Alt i alt en rigtig god aften om et vigtigt emne.
Det er mit indtryk at du fik tunet dig ind på plejefamilierne og fik ramt niveauet tilpas. Det var en meget blandet gruppe i den forstand at nogen ved rigtig meget, har arbejdet med livshistorie og spædbarnsterapi og andre ved ikke så meget.
Udtalelser fra deltagerne:
Det var et intimt foredrag med gode pointer
Det var især positivt, at der var så rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med egne refleksioner
Selvom emnet var velkendt kan det ikke få for meget opmærksomhed
Det er et vigtigt emne og det må aldrig blive undervurderet, i arbejdet med børn med svigt og traumer
Det gav liv i forsamlingen at der var kontakt til os tilhørere
Godt med de små pauser hvor vi kunne tale sammen
Jeg tænker det er vigtigt at holde sig til max 50 deltagere, for at passe på den intime atmosfære og nærværende dialog med deltagerne.
På familiepleje teamets vegne,
Venlig hilsen
Annelise Bruun